Hop til indhold

PICTURE IT MY WAY

august 16, 2009

IMG_8581

JONAS VOGEL

”PICTURE IT MY WAY”

Your browser may not support display of this image.

JONAS VOGEL (f. 1968) har i en årrække været fascineret af konstruktivismens fokus på og leg med arkitekturen og dens former. Vogel har – inspireret af kunstnerne Piet Mondrian, Wassily Kandinsky og Richard Mortensen – malet en række abstrakte billeder hvor grundfarverne folder sig ud på lærredet i enkle geometriske former.

Det der optager Vogel er at man i den modernistiske arkitektur fjerner alt det overflødige, således at kun det allervigtigste står tilbage. Det er dette arkitektoniske greb han søger at overføre til lærredet. Efter en inspirerende rejse til New York i 2007 skabte Jonas Vogel en fascinerende serie af malerier, hvor formerne slutter sig sammen til næsten realistiske gengivelser af skyskrabere. Udstillingens Titel Picture It My Way spiller dels på dette og samtidigt på Frank Sinatra-sangen My Way.

Jonas Vogel er uddannet lærer med billedkunst som liniefag, men har fra sine tidligste år tegnet og malet og udtrykt sig visuelt. I barndoms- og ungdomsårene udgjorde tegneserierne Tintin, Superman, Batman og Edderkoppen (Spiderman) samt fremtids tv-serier som Månebase Alpha, Startrek og Starwars det visuelle grundlag. Netop denne interesse for popkultur har han tilfælles med en anden af sine forbilleder kunstneren Roy Lichtenstein.

Jonas Vogel har solgt til kunstforeninger og er repræsenteret i flere private samlinger.


Kontakt Jonas Vogel:
e-mail
sanoj@youmail.dk /tlf. 22 91 27 31


No comments yet

Skriv en kommentar